You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Nyhed fra 07.12.2021

Ændringer af anbefalingerne for isolation af nære kontakter i 3. led

Sundhedsstyrelsen har i dag ændret anbefalingerne for isolation af nære kontakter i 3. led ved mistanke om eller påvist Omikron. Ændringen betyder, at nære kontakter i 3. led fra i dag ikke længere skal være i selvisolation.

Fra i dag skal nære kontakter i 3. led ikke længere isoleres, og børn i 3. led kan derfor igen møde i dagtilbud eller i skole fra onsdag den 8. december 2021. Hvis dit barn er i selvisolation som nær kontakt i 2. led, så gælder anbefalingen om selvisolation fortsat.

Sådan gør du

Sådan gør du, hvis du er nær kontakt til en smittet person eller en person mistænkt for at være smittet med Omikronvarianten:

  • Du skal straks gå i selvisolation og PCR-testes på dag 1, 4 og 6 efter, du sidst var i nær kontakt med den smittede person­. Du kan ophæve din selvisolation efter et negativt svar på din sidste test eller hvis mistanken om Omikron afkræftes. Anbefalingerne gælder uanset, om du er færdigvaccineret, tidligere smittet eller ikke er færdigvaccineret. 

Sådan gør du, hvis du er nær kontakt til en nær kontakt:

  • Der er ikke længere særlige anbefalinger til nære kontakters nære kontakter. Følg dog altid Sundhedsstyrelsens generelle råd til at forebygge spredning af smitte med COVID-19.

Er du i tvivl?

  • Ring til Coronaopsporing under Styrelsen for Patientsikkerhed på tlf. 32 32 05 11 for råd og vejledning.